Et engelsk ord som betyder ”at gøre hel”

Healing er et engelsk ord og betyder ”at gøre hel” eller den praksis at hele. I Danmark bruges betegnelsen healing om en alternativ behandlingsform.

Healeren er kanal for en energi, der skaber balance i det enkelte levende væsen.

Indenfor healing er der en stor individuel variation i den måde, healere praktiserer healing på. De fleste healere beskriver deres healing som en overførsel af udefra kommende energi, som så kanaliseres gennem healeren til klienten.

Den udefrakommende energi har mange forskellige betegnelser så som: lys, energi, Gud domlig kærlighed osv, men blandt healere er det dog en udbredt opfattelse af, at der er tale om den samme energi, som blot kaldes noget forskelligt alt afhængigt af den enkelte healers opfattelse af virkeligheden samt religiøse overbevisning. Nogle healere mener, at evnen til at heale er medfødt, mens andre mener, at det er noget alle kan lære. Jeg tror alle kan lære det, men lige som med alt andet, er der nogen det falde letter for end andre. Desuden er det ikke alle der har lige let ved at lære alle typer healing.

Healere er holistisk orienterede, hvilket vil sige en oplevelse af, at alt i verden er forbundet. Derfor betragter man den enkelte klient i en bredere sammenhæng, som udover det fysiske også tager højde for psykiske, følelsesmæssige, sociale og åndelige sider af patientens velbefindende.

De fleste healere arbejder ud fra en ide om, at der i kroppen er en energi, ofte kaldet livsenergi, som cirkulerer i bestemte baner eller strømme.

Healere er af den opfattelse, at sygdom opstår, hvis ubalance opstår i vores energisystem.

Healere tillægger psykiske samt tanke- og følelsesmæssige forhold stor betydning i forbindelse med dannelsen af ubalancer og blokeringer. De fleste healere afviser dog ikke, at der kan være andre sygdomsfremkaldende faktorer såsom genetiske dispositioner og påvirkninger fra det omgivende miljø. Men det ændrer ikke ved deres behandlingsmetoder.

Det er healerens opgave at skabe en balance i klienten, som ikke kun omfatter klientens fysiske tilstand men også dennes psykiske, følelsesmæssige og åndelige velbefindende – også selvom klienten måske har henvendt sig med et fysisk problem. Igennem healingen forsøger healeren at afbalancere klientens energier og fjerne eventuelle blokeringer. Det kan foregå på mange forskellige måder, men ens for de fleste healere er, at de forsøger at tilføre klienten ekstra energi.

Healere er af den opfattelse, at de igennem healingen aktiverer selvhelbredende mekanismer i klientens krop.

De fleste healere mener, at de under en healing optræder som en form for kanal for en udefrakommende energi. De oplever det ofte som om, energien går igennem deres krop og videre over i klients krop eller aura.

Nogle healere oplever energien som lys, der strømmer igennem dem og videre over i klienten. Ofte oplever healeren under healingen at blive guidet af energien, som fortæller dem, hvad de skal gøre. Andre healere forsøger at rette energien mod bestemte steder i klientens krop eller aura, hvor de mener, der er brug for den.

Nogle kristne healere arbejder med forskellige former for bøn. Det kan være ud fra en vurdering af, at mange mennesker mangler en kontakt med den åndelige dimension af tilværelsen, og at det kan være medvirkende til at skabe ubalance i disse mennesker.

Mange healere ser det som en vigtig del af behandlingen at hjælpe klienten i gang med en selvudviklingsproces, men det varierer dog en del, hvor stor vægt den enkelte healer lægger på dette element.

Årsagen er, at healere ligger vægt på patientens personlige udvikling, og den store indflydelse, som de mener, tanker og følelser kan have på den enkeltes energimæssige balance og dermed almene velbefindende.

Aura

At arbejde med chakraerne og auraen er meget udbredt blandt healere og kan kombineres med alle de øvrige tilgange til healing. Sansning af klienters aura og chakraer bruges af healere som redskab til både at behandle og diagnosticere klienter, idet auraen og chakraerne menes dels at kunne tilføres energi og dels at kunne give en lang række oplysninger om klienten og dennes helbredstilstand. Sansning af auraen har været brugt af healere tilbage til 1800-tallet. Ifølge teorien om auraen er den et energifelt, som omgiver den menneskelige krop.
Auraen består af fire lag, nemlig det æteriske, det astrale, det mentale og det åndelige/spirituelle. Nogle healere kan se disse lag som forskellige farver.

De fire lag beskriver hver forskellige sider af mennesket. Det æteriske lag beskriver blandt andet menneskets livsenergi og fysiske velbefindende, det astrale følelserne, det mentale tankerne og bevidstheden og endelig beskriver det åndelige/spirituelle lag det åndelige aspekt af mennesket.

Hvert lag i auraen er en speciel slags energi, der har sin egen vibrationshastighed og funktion. Jo længere væk fra kroppen laget befinder sig, jo hurtigere er vibrationshastigheden. Auraen forstås som en slags ikke-fysisk krop, der afspejler, hvad det enkelte menneske indeholder – herunder også den enkeltes helbredstilstand, ubalancer og blokeringer, hvilket healerne bruger i forbindelse med healingen.

Chakraer

Teorien om chakraer stammer fra det traditionelle indiske medicinske system, ayurveda. Ordet chakra er sanskrit og betyder hjul. I teorien om chakraer er chakra en betegnelse for energicentre i den menneskelige krop, som indeholder en roterende energi.

Ifølge teorien har mennesket syv sådanne energicentre, hvor der er en særlig stor koncentration af energi. De syv chakraer har forskellige fysiske og psykiske egenskaber og afspejler forskellige bevidsthedsniveauer og følelser i mennesket. Til hvert chakra er der også forbundet et kropsområde.

Chakraernes funktion er blandt andet at fordele livsenergi i kroppen via energistrømme. Når et menneske undertrykker impulser fra chakraerne, kan der opstå blokeringer i de pågældende chakraer. Blokeringerne betyder, at chakraerne ikke kan optage så meget energi som før og derfor heller ikke give så meget videre til energistrømmene i kroppen. Dette kan i sidste ende føre til en dårligere helbredstilstand.

Healere som arbejder med auraen og chakraerne kan enten se disse energier eller sanse dem med hænderne og på den måde forsøge at danne sig et indtryk af klientens tilstand.

Der findes et utalt af healings typer, her er lidt om dem vi benytter os af:

Dybde-healing (Lene)

Behandleren går ned i en søvnlignende tilstand og lader universets energi arbejde gennem sig. Dette er ofte en meget hurtig og kraftfuld metode.

DNA-healing (Lene)

Curanderos indianerne mener, at vi energimæssigt har en 12-strenget DNA. På det udviklings-niveau, mennesket er på i dag, ligger 2 af disse strenge i den fysiske krop, resten ligger i auraen. Hver streng har en kvalitet, lidt i stil med planeterne i astrologi.

Ved at heale på dele af den 12 strengede DNA, kan man fremme de kvaliteter man gerne vil have styrket, og man kan sige farvel til, det man er træt af.

Jeg har fra Curanderos lært 3 metoder til at heale på den energetiske 12 strengede DNA

DNA - smid væk skema

Klienten udfylder et skema med fysiske og ikke fysiske tilstande, som klienten ønsker at slippe af med. Til sidst hjælper jeg klienten med at integrerer de ønskede ændringer.

DNA - forankringsskema

Klienten laver en liste over fysiske og ikke fysiske tilstande, som klienten ønsker at styrke i sit liv eller at slippe af med. Bagefter hjælper jeg klienten med først at kode og derefter at integrere de ønskede ændringer.

DNA – healing af DNA strengene i auraen

Healeren søger efter og healer på en eller flere DNA-strenge i klientens aura. Dette gør at klienten bedre vil kunne udnytte kvaliteterne i disse strenge.

Dybde hjerte healing (Lene)

Hjertechakret er midtpunktet i chakrasystemet, hvor energien fra de tre nederste psykiske/følelses-mæssige chakre forenes med de tre øverste åndelige/spirituelle chakre. Gennem hjertechakret forbinder vi os med alt liv. Jo mere det åbner sig, jo stærkere bliver vores evne til at holde af os selv og andre. Curanderos tror, at ved en længere varende blok-ering af hjerts energi opstår der sygdomme og følgetilstande har af vise sig på sigt.

Fjern healing (Lene)

Hvis du f.eks. er alvorligt syg eller bor meget langt fra klinikken, kan man evt. hjælpe dig ved hjælp af fjern healing. Behandleren sender behandlingen via de spirituelle kanaler.

Healing med remedier (Lene)

En meget dyb healings metode, hvor du vælger en smerte eller et tema du vil kikke nærmere på. Derefter healer jeg dig med hjælp fra energier fra de valgte ampuller med essenser og homøpatiske remedier.

Hopi healing (Lene)

Hopi-indianerne tror på at vores hængepartier ligger på hjertets energimæsssige bagside. Det ufuld-stændige i vores liv kan blokere energi, som så forhindre os i at nå vores mål. Når vi vil hele vores uforløste energier, må vi først bringe dem op til overfladen – frem i lyset. Med Hopi teknikken bringer jeg uforløste energi i hængepartier i bevægelse, så du kan anvende dem og en gang for alle få dem afsluttet.

Sorg forløsning healing (Lene)

Enhver gennemlever tider med sorg og hjertesorg. Som shamanerne bruger jeg en meget virkningsfuld metode til at opløse fastsiddende og undertrykt sorg i energisystemet.

Samtale og coaching (Lene)

Gennem vekselvirkning mellem samtale og forskellige behandlingsteknikker, tages der fat på de problemstillinger, som kommer frem i lyset under behandlingen.

Sammen med klienten finder vi løsningsforslag og laver aftaler om hvordan klienten kommer videre i det tempo som klienten pt. har overskud og energi til.